r/danmark • • Aug 24 '26

SSA-elev: Hvornår er det rimeligt at bede om et andet oplæringssted pga. ledelseskulturen?

0 Upvotes

Jeg er SSA-elev og er relativt ny på et kommunalt oplæringssted. Jeg er allerede begyndt at overveje, om jeg skal bede om at blive flyttet, og jeg har brug for nogle perspektiver udefra.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har haft fravær, ikke er kommet for sent og passer mine forpligtelser som elev. Jeg vil virkelig gerne uddannelsen. Det kan både mine medstuderende og undervisere skrive under på. Jeg synes både det sundhedsfaglige og relationsarbejdet med borgerne er enormt spændende, og selve faget er ikke problemet.Det er ledelseskulturen, jeg reagerer på.

På ret kort tid har der været flere mindre episoder omkring bl.a. regler, pauser, tilstedeværelse, familieforpligtelser og administrative ting, hvor jeg oplever kommunikationen fra ledelsen som meget kontant og kontrollerende. Ingen af situationerne er isoleret set voldsomme. Det er summen af dem og måden, de bliver håndteret på.

Et eksempel er, at en lille situation omkring en kort pause med min kaffe udenfor i studietid blev korrigeret på stedet, hvilket jeg accepterede, men kort efter alligevel blev fulgt op med en egentlig samtale hos ledelsen. Andre gange har jeg flere gange selv skullet opsøge ledelsen for at få svar på noget, selv efter der var kommet en afklaring.
Jeg har desuden tidligere hørt medarbejdere på stedet fortælle ledelsen, at de oplevede ledelsen som svær at komme til og ikke særlig tilgængelig. En medarbejder forklarede, at hvis man har forsøgt at komme til ledelsen flere gange og bliver afvist pga. manglende tid, så holder man til sidst op med at spørge. Svaret fra ledelsen var i grove træk, at det var medarbejderens eget ansvar at blive ved med at komme.
Dengang tænkte jeg ikke så meget over det. Nu kan jeg mærke, at jeg selv begynder at forstå oplevelsen.
Jeg bliver mere tilbageholdende med at spørge om ting. Jeg går på arbejde med uro. Jeg føler mig overvåget og bliver usikker på helt almindelige handlinger, fordi jeg begynder at tænke over, om noget småt pludselig bliver gjort til en større sag.

Det er også begyndt at følge med hjem. Jeg har været så påvirket af oplevelserne, at jeg har grædt et par gange og haft mareridt om arbejdet. Det synes jeg selv er et ret voldsomt signal så tidligt i et forløb.
Jeg har tidligere været igennem arbejdsrelateret stress. Jeg er normalt typen, der lader tvivlen komme andre til gode, fungerer godt med meget forskellige mennesker og nok snarere har været for large end for hurtig til at sige fra. Noget af det, jeg har lært, er netop at reagere tidligere i stedet for først at gøre noget, når jeg allerede er kørt ned.

Jeg er bekymret for, at jeg bliver mere og mere tilbageholdende, bruger energi på at føle mig overvåget og til sidst får sværere ved at koncentrere mig, lære og være den elev, jeg faktisk gerne vil være.
Jeg har derfor rakt ud til både mentor og skole for at få sparring og overvejer seriøst at bede om et andet oplæringssted.

Har I prøvet at være et sted, hvor faget og kollegerne egentlig var fine, men ledelseskulturen gjorde jer utrygge?

Ville I give det længere tid, når det allerede påvirker jer uden for arbejdet, eller ville I forsøge at blive flyttet?
Og hvis nogen har erfaring med at skifte oplæringssted som elev: Hvordan gik det?


r/danmark • • Aug 23 '26

Pas på derude!

2 Upvotes

Hej folkens,

I går blev min discord hacket. Først var det Discord, og nu Facebook og Instagram. Skud ud til discord support, for at reagere ekstrem hurtigt. Den har jeg fået tilbage. Jeg har ikke haft slået to-faktor godkendelse til, hvilket set i bakspejlet også er mega dumt. Så jeg opfordre alle til at få det aktiveret, så hackerne ikke kan røre en.

Jeg må ikke dele billeder, ellers havde jeg gjort det, så du kan se, hvad det handler om. Men det har noget med crypto og Mr beast at gøre.
Jeg ved ikke med min Facebook og Instagram - jeg kan ikke logge ind og mine venner på de platforme, siger at de slet ikke kan finde min profil længere.
Jeg har kontaktet fb og ig, og givet dem alle informationer, men de er ikke til at hukke eller stikke i.

Så pas på derude!

OPDATERING: FUUUUCK!
Jeg har forsøgt i nogle dage at få min Facebook konto tilbage og i dag, skete der noget, som var pænt creepy.
Jeg valgte at oprette en ny profil, for at anmelde min gamle konto for hack. Vedkommende som har overtaget min profil, har valgt at kalde sig selv for ‘Sofia Kaln’ (profilbillede: en baby der græder). I må for øvrigt godt gå ind og anmelde kanalen for identitetstyveri/hack - det vil jeg sætte stor pris på.
Nå men jeg går så i gang med at anmelde min gamle konto med den nye profil som jeg har oprettet.
Jeg trykker anmeld > person udgiver sig for at være mig > og i det jeg skal til at trykke godkend, slukker begge mine monitors (det har de ALDRIG gjort før med mindre jeg skulle opdatere mit grafikkort - som jeg gør manuelt). Jeg når lige at tænke: fuck hvad fanden sker der. - så blinker mine skærme et par gange, hvor billedet kommer tilbage igen men så går i sort igen. Efter lidt tid tænder mine sekundær skærm. Det tager noget tid, før jeg kan få musen til at virke på den, men det lykkedes mig så til sidst. I mellemtiden tænder min primære monitor så. Hele skærmen viser en grå baggrund, hvor en tynd pixileret streg i toppen vises, som hvis man f.eks kigger på en ødelagt skærm, som har fået et slag eller andet. Endnu noget den aldrig har gjort før. Jeg ignorere det, for at skynde mig og blive færdig med anmeldelsen, fordi jeg synes det bliver lidt creepy at det lige netop sker, idet jeg går ind for at anmelde profilen.
Jeg trykker dernæst godkendt og 2 sekunder efter jeg har sendt anmeldelsen går i gang, går min pc bare fuldstændig amok. Alt i min pc kører på fuld smadder, meget mere end når jeg har stresstestet mit grafikkort. Har aldrig hørt min pc opføre sig sådan før. Jeg troede seriøst at lortet ville eksploderer. Jeg vælger så at force slukke pc’en, og sidder nu og skriver denne opdatering, fordi det bare skal deles til nogen.

Hvad fanden gør jeg? Jeg tør snart ikke tænde min pc igen.

Please del opslaget.


r/danmark • • Aug 19 '26

Nogen der kender til sagen.?

1 Upvotes

r/danmark • • Aug 19 '26

Hjælp til en krøllet hjerne…

1 Upvotes

Hej alle godtfolk,

Af en eller anden grund er der begyndt at poppe forskellige grupper op på min Facebook. Det er blandt andet datinggrupper, “jeg søger venner”-grupper og alt muligt andet lal. For noget tid siden poppede der en op med (tvangs)anbragte børn. Og jeg dør…

Jeg kom til at doomscrolle og læse, jeg ved ikke hvor mange, absurde historier (hvis de er rigtige, og det må jeg gå ud fra).

Nu til mig spørgsmål;
Er Danmark blevet et sted, der “bare” tvangsfjerner børn?

Jeg selv har haft to alkoholiske forældre, er vokset op i et ikke så trygt hjem og jeg kan mærke, at jeg simpelthen får en eller anden form for angst, når jeg læser folks historier. Passer det, at nogen får fjernet deres børn pga. deres barndom? Eller fordi man har en adhd diagnose? Belastningsreaktion(er)?

Nogen får det til at lyde som om, at “bang! Så var der lige pludselig en, ud af det blå, der mente de skulle have lavet en forældrekompetenceundersøgelse og så er hele møllen i gang.

Jeg har både adhd, haft belastningsreaktion og jeg er mor til en knap 2 årig.
Skal jeg nu til at være bange for pædagoger og lærere, når h*n skal til at starte i børnehave og skole? Mit barn er i institution og der har aldrig været ytret bekymring fra nogen.

Please hjælp mig med at tænke bare lidt rationelt 🫥


r/danmark • • Aug 18 '26

Messerschmidt og Lidegaard

2 Upvotes

Er det bare mig, eller er det ironisk at Messerschmidt holder tale til “ytringsfriheds demonstration” i London, og samtidig hiver Lidegaard i retten for en udtalelse? Kom med jeres input:)


r/danmark • • Aug 13 '26

Konfirmations menu

1 Upvotes

Hvad kan I anbefale i Kbh af catering/kok, der sørger for portionsanrettet forret og dessert og som ikke er kedelig sfspisning men derimod kvalitet. Vi har festlokalet, men mangler maden og personale til at stå for dagen.

Vi er ca 60 personer


r/danmark • • Aug 13 '26

Parkering i Kbh under pride

1 Upvotes

Jeg skal med mine børn til København på lørdag, når der er Pride. Dvs. 250.000 ekstra mennesker i byen.
Jeg havde tænkt at parkere ved Vanløse station og så tage metroen (vi har klapvogn med).
Giver det mening, eller er der et mere levedygtigt alternativ?


r/danmark • • Aug 12 '26

Permanent glatning

2 Upvotes

Jeg søger noget viden og anbefalinger om permanent glatning af hår, helst på Fyn, men er også villig til at køre længere. Jeg har krøllet hår og ønsker det glat


r/danmark • • Aug 11 '26

Hjælp, jeg har møl

1 Upvotes

Edit: Når nu der skal sprøjtes for møl. Noget med vægge, paneler, sprækker ...

1) Det må være klædemøl? De har været efter mit vasketøj, og der er ikke problemer med mel osv.

2) Hvor meget skal jeg regne med, at der skal ryddes væk? Alt op mod væggen? Fx en reol og alt indhold i den?

Jeg har møl, og nu skal der sprøjtes, eller hvad det nu er. I hvert fald kommer der en bekæmper. I den forbindelse får jeg brug for hjælp til at pakke mine ting ned og rykke dem ud fra væggen. Hvem i alverden kan man bruge til sådan noget? Det er jo ikke 3x34. Og det er ikke til på forhånd at sige, hvor stor opgaven bliver, så handyhand er nok heller ikke rigtig.


r/danmark • • Aug 11 '26

Er der et publikum for Substack på dansk?

1 Upvotes

Hej,

Er der nogle Substack-kyndige derude?

Jeg er udlandsjournalist og overvejer at starte en Substack - skrevet på dansk. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt der er et publikum for det - og om det eventuelle publikum er villig til at betale for personligt leveret indhold? Jeg har 15 års international erfaring, har arbejdet for stort set alle danske medier og "kan mit kræm" - men er det det danske Substack marked "stort nok" til at jeg ikke bare kommer til at sidde og skrive ud i ingenting?

Tak på forhånd!


r/danmark • • Aug 08 '26

Leder efter en Gammel serie med Rune Klan

5 Upvotes

Nogen der ved hvor man kan se den 2. side ? Link til imdb's info om serien Jeg kan huske jeg havde dvd'en for mange år siden. Men skildte mig af med den sammen med alle de andre da streaming foralvor, begyndet og tage fat. Nu står jeg så i den situation at jeg gerne vil se noget af nostalgi, men det ikke er at finde noget steder så vidt jeg ved


r/danmark • • Aug 07 '26

Hvad gør din by helt speciel?

1 Upvotes

Jeg havde i dag en snak med min kollega, om de byer jeg har boet i. Nogle havde jeg mere pænt at sige om end andre, men blot fordi Vejle fx. Aldrig har været og bliver noget for mig, så kan den by jo være helt speciel for andre. Så fortæl mig, hvorfor er den by som du bor i helt speciel? Er det stemningen, fællesskabet, naturen, et minde?
Jeg vil gerne høre hvorfor, at der for dig, er potentiale i din by 👏🏻👏🏻


r/danmark • • Aug 06 '26

Jeg er begyndt at lave en gratis hesteskole på YouTube 🐴

0 Upvotes

Hej 😊 Jeg hedder Freja, og min kæreste og jeg er begyndt at lave en gratis YouTube-kanal, der hedder Hesteskole.

Det er ikke en rideskole, men videoer om alt det rundt om hesten: pleje, sundhed, anatomi, massage, udstyr, foder, fold, stald og livet som hesteejer.

Der ligger allerede nogle videoer, og vi vil forsøge at optage noget nyt hver uge. Hvis det lyder interessant, må du meget gerne abonnere og slå klokken til 🔔 Det hjælper virkelig en ny kanal.

https://www.youtube.com/@hesteskole

Forslag til kommende videoer er også meget velkomne!

– Freja