r/dkfinance • • Jul 27 '26

Investering Børnesoparing... Vi er sent ude. 3 år og 7 år. Hvad gør vi? konto eller aktier?

Ja.... hvad gør vi lige.

Vi vil gerne indsætte de obligatoriske 6000 om året fra nu af.

Så hvad er bedst? Den tradionelle konto hvor de bare står indtil 21?

eller skal vi investere i aktier igennem depotet på det så det er skattefrit?

og I så fald, hvilke aktier??? vi hælder mest til fire and forget konto, men der er afkastet jo også meget lidt.

EDIT:
Mange tak for alle jeres gode svar!

Jeg kan røbe, at vi har AL Bank/Sydbank. Er der nogen af jer, som kan anbefale konkrete puljer eller andet inden i børneopsparingen som vi skal investere i? Jeg vil egentligt helst slippe for at skulle lave for mget "selv" men lade banken styre det, men jeg er klar over, at der er gebyrer og lavere afkast osv og sådan.

Det er sådan lidt cost/benefit ift. hvor meget tid jeg skal bøvle med det og kan overskue de

21 Upvotes

71 comments sorted by

View all comments

48

u/Vinkel93 Jul 27 '26 edited Jul 27 '26

Jeg gravede mig lidt ned i dette en stille aften for et par år og lavede disse noter. Satserne er derfor fra 2022, og ting kan have ændret sig. Byd gerne ind hvis noget af det er noget sluder!

"Førsteprioritet - traditionel børneopsparing:

Køb et bredt indeks gerne én gang årligt, indtil der er indbetalt maksgrænsen på 72.000 kroner. Ideelt en indeksfond i DKK, som er akkumulerende så man slipper altså for at skulle geninvestere udbyttet selv og betale kurtage, spread og interne indtrædelsesomkostninger osv. Det skal helst være en Dansk fond da rigtig mange banker tager et stort gebyr for at opbevare udenlandske værdipapirer på børneopsparingen.

Bud på fonde:

• ⁠Storebrand Indeks - Alle Markeder A5
• ⁠Dansk invest global Indeks

Storebrand fonden inkludere emerging markets og er billigere. Lån og spar og Nordea tilbyder ordentlig mulighed for investering mens alle “Nykredit” banker (de små) som udgangspunkt kun tilbyder de dyre puljeinvesteringer med 1,29-1,89 i ÅOP og med mindst 15% obligationer

Andenprioritet - supplerende børneopsparing:

Køb et stort bredt indeks der er kapitalbeskattet - og dermed ikke på skats positivliste - for at udnytte barnets frikort (37.300 DKK i 2022) til at realisere afkastet skattefrit hvert år. Overvej at skift til noget realitetsbeskattet når barnets indtægt+afkast (forventeligt) vil ramme eller overstige frikortsgrænsen. Ellers vil barnet blive beskattet af beløbet, der overstiger grænsen. Det er vigtigt, at indeksfonden(e) er akkumulerende (ikke udbetaler udbytte), da forældrene i stedet ville være skattepligtige af dette udbytte.

Nordnets egne indeksfonde er tidligere blevet omtalt som være ineffektive rent skattemæssigt - men i dette scenarie giver de yderst god mening. Det skyldes blandt andet, at de ikke har nogen handelsomkostninger, hverken købskurtage eller vekselomkostninger. Derudover kan de endda købes for mindre beløb, og man kan endda oprette en månedsopsparing i dem. Dog har de som nævnt ingen købskurtage i forvejen, men det kan naturligvis automatisere hele processen. Tidligere kritik har i øvrigt også lydt på, at fondene er syntetiske. Men risikoen er begrænset til én dags afkast, så det har reelt ikke den store betydning.

Alternativt kan man købe Vanguard FTSE All-World UCITS ETF USD Accumulation til 0,2% ÅOP. Den er dog noteret i EUR og følge USD'eren, så man skal både betale vekselomkostninger og har en større valuta risiko.

Husk at aktiv frikortet på borger.dk inden slutningen af første skatteår!

Efterfølgende:

Når barnet begynder at tjene penge ifm. et fritidsarbejde bør frikortet, efter min mening, benyttes til dette. Pengene kan enten flyttes over på en aktiesparekonto, aktiebeskattede frie midler, ratepension eller alderspension.

Aktiebeskattede frie midler virker atraktivt, da pengene er placeret i værdipapirere som betaler udbytte. Det betyder at det ikke er kontanter der skriger på at blive brugt, men der bliver stadig betalt udbytte. God læring for barnet.

Alderspension er intressant da horisonten er så lang som den er. 5.300 DKK indbetalt de første 4 år af barnets liv giver en udbetaling omkring 900.000 DKK når barnet er 70 år. Det samme argument kan laves for ratepensionen, der er dog en overvejelse om indkomst fradraget for indbetaling på ratepension går til spilde eller om det kan kan skubbes frem til barnet har en indkomst. Dette skal undersøges hos skat. For alle typer pension betaler man 15,3% PAL skat og derfor er det bedre at have investere i et kapitalbeskattet produkt indtil barnet enten har brug for frikortet til sit fritidsarbejde eller til afkastet overstiger frikortet. Herefter kan man flytte pengene over i en pensionsordning.

Generelt:

Pengene kan, efter min mening, investeres med høj risiko de første år. Altså +80% aktier - gerne 100%. Med f.eks. 5 år til udbetaling skal der dog skrues ned for risikoen. Dette kunne gøres vi at skifte over til en 60/40 porteføje, hvilket historisk har givet et reelt positivt afkast over en 5 års periode 95% af tiden. Men dette er en smagssag."

7

u/Xabster2 Jul 27 '26

Køb et stort dansk indeks

Jeg synes du skal rette det her. Det er forvirrende, især for nye investorer.

Man kan ikke købe et indeks og det danske index OMXC25 skal man ikke sætte alle pengene i. Man kan investere i fonde og investeringsforeninger.

1

u/Vinkel93 Jul 27 '26

God pointe! Tak 😊

5

u/Swat_katz_82 Jul 27 '26

Jeg mangler kun alders opsparing til mine børn, måske jeg lige skulle kigge på hvordan jeg opretter dem. 

1

u/KoreaNinjaBJJ Jul 28 '26

Hvorfor først børneopsparing og ikke bare direkte til kapitalbeskattet indeksfond hos Nordnet? Virker langt billigere ift. kurtage og renterne på børneopsparing er så små, at det nærmest ingenting giver.

1

u/Vinkel93 Jul 28 '26

Fordi man kan købe et world indeks i et skattefritmiljø som bliver ved med at være skattefrit når barnet f.eks. for et fritidsjob og begynder at bruge sit personfradrag.

2

u/KoreaNinjaBJJ Jul 28 '26

Tror vi sætter for få penge ind til at dette giver mening for os. Kurtagerne er ofte langt højere og afkastet kommer ikke til at overgå frikort. Når barnet bliver gammelt nok til selv at arbejde, så er det klart, at der skal omjusteres, som man kan slippe for.

1

u/Vinkel93 Jul 28 '26

Men når du vil “omjustere” kan du så stadig kun indbetal 6000 kr om året til en børneopsparing. Så det vil altså tage mange år at flytte over i et bedre skattemiljø, hvis du overhovedet når det inden udbetaling. Samtidig har du ikke mulighed for at låse pengene til barnet er 18-21 år.
Alternativt skal du sælge og købe en fund der er aktiebeskattet, men så skal de betale skat, så det giver ikke mening.

2

u/KoreaNinjaBJJ Jul 28 '26

Synes egentlig ikke det med at låse pengene virker som det store problem. Tænker på den måde ikke, at de nødvendigvis skal flyttes til en traditionel børneopsparing der. Det giver, som du selv skriver, ikke den store mening. Men der vil selvfølgelig ryge noget skat til sidst, hvis frikortet ikke kan bruges de sidste 2-3 år. Men uden at have regnet på det, så tror jeg det vil betyde mindre end kurtagerne, hvis der kun bliver investeret/sparet op for ca. 2.000 om året. Men du har en pointe, og måske er min lynhurtige ikke-engang-hovedregning forkert.

1

u/Vinkel93 Jul 28 '26

Husk at størstedelen af afkaster kommer de sidste par år. På f.eks at task 167 kr om måneden i 18 år ind i en beregner som denne 😊

https://rentesrenteberegner.dk/

3

u/KoreaNinjaBJJ Jul 28 '26

Det forstår jeg godt. Men kurtagerne betyder også mere i starten, hvor opsparing/investeringen er mindre, så effekten af rentersrente tager længere tid. Men igen, måske jeg skal sidde og kigge lidt bedre på tallene.