Er der mulighed for at man kan læse 2 videregående uddannelser i Danmark samtidigt? Mens man selv betaler for den ene?

Hvilket job synes I er bedst, hvis man både tænker på løn, jobsikkerhed, work-life balance og muligheder i fremtiden? Jeg er nysgerrig på at høre jeres erfaringer og hvilke jobs, I selv ville vælge.

Hej

Jeg er 2. sproget udlæsning boende i Danmark og jeg ser et særligt tendens bland det danske befolkning.

Mange af mine jævnaldrende, ser ned på nogle bestemte uddannelser og uddannelsesinstitutioner og beskriver dem til at bogstavligttalt være en slags højskoleophold på SU.

Det er gældende for uddannelser:
Alle “økonom” uddannelser
Proff. Bach i Finans
Bygningskonstruktør
Autoteknolog
Alle diplomingeniør uddannelser
Og de erhvervsakademier som El/Vvs installatør eller andre erhvervsakademier man kan komme ind på med håndværker uddannelse.
Alle 3D/Design uddannelser

Og de absolut dårlig har jeg hørt for Institutionerne:
UCL
Zealand
KEA

Hvad skyldes dette? Har aldrig fået et begrundelse?

Fx i Slagelse på Absalon kan man læse nogle proff. bachelor uddannelser, og det jeg har kun hørt godt om selvom det ikke er så privilegieret som fx Jurastudiet i København?

Er de uddannelser og uddannelses institutioner så ringe? Eller er det bare en jagt på prestige ved at læse i fx København eller Århus?

Eller er der bare mange om på budet? Fx jeg har hørt st
mange tage proff bach i IT og der er simpelthen SÅ mange af dem på markedet med begrænset antal jobs (og Ai) at mange af dem skal enten tage en ny uddannelse eller tage noget ufaglært arbejde?

Hej igen!

Jeg lavede opslaget nederst i dette nye opslag forleden og har fået utrolig meget feedback. Tak for det!

Jeg kan mærke, at jeg - selvom arbejdet med tal og den private sektor trækker i mig - har svært ved at give helt slip på lægestudiet. Det er en lidt stort titel at smide på gulvet - uanset om jeg vil forsætte som læge eller ej bagefter. Og jeg udelukker jo heller ikke, at jeg bliver bidt af det undervejs og skifter mening.

Jeg tænker derfor lidt i, om det kunne give mening at fortsætte på studiet, blive i jobbet på deltid og så påbegynde at læse hd ved siden af. Jeg ved, at det lyder som meget, men jeg har været vant til at arbejde 40 timer + ved siden af bacheloren, så jeg tror godt, jeg kan få det passet ind.

Er det realistisk at gennemføre kandidaten med hjertet halvt et andet sted? Hvor svære / krævende er eksamenerne / kurserne ift bacheloren? Kan man være heldig at komme lidt “let” i gennem nogle klinikophold?

Hvor meget værd er lægetitlen uden en efterfølgende KBU? Giver det overhovedet mening at gennemføre, hvis jeg alligevel har tænkt mig at lave noget andet bagefter?

Og så gør mig klogere på dette - tæller det som motivation for at gennemføre kandidaten, at man “bare” gerne ville have titlen som læge? Selvom jeg ikke ser mig selv arbejde som læge, når jeg er færdiguddannet, vil jeg gerne have titlen og den viden, der følger med. Jeg elsker, når pårørende kommer til mig for hjælp, og jeg har efterhånden identificeret mig med den person. Dette måske også derfor, jeg har svært ved at droppe ud. Men arbejdsmæssigt trives jeg bare bedre i den private sektor, tror jeg. Er det helt hul i hovedet, at noget i mig alligevel gerne vil gennemføre uddannelsen?

Her mit skriv fra forleden for lidt baggrundshistorie:

Hej, jeg går og er ret meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, og kunne godt bruge nogle perspektiver udefra.

Jeg har læst medicin i 3 år og er netop startet på kandidaten. Jeg har aldrig været rigtig glad for studiet og har ofte følt mig lidt malplaceret. Det er egentlig kun blevet tydeligere under mine klinikophold og kliniske studiejobs.

For et halvt år siden startede jeg i et job i medicinalindustrien, hvor jeg arbejder med mere merkantile ting, og det er tydeligt, at jeg bliver tændt på en helt anden måde af denne verden. Det er som om tiden står stille, når jeg kværner tal foran og undersøger markedet foran computeren, og det føles også som om det kommer mere naturligt til mig en arbejdsgangen og måden som læge.

Nu er jeg blevet tilbudt en fuldtidsstilling, hvor virksomheden også betaler en HD for mig ved siden af. Hvis jeg kun lyttede til min mavefornemmelse, ville jeg sige ja med det samme.

Men jeg er også i tvivl om, hvorvidt det er dumt at stoppe på medicin, når jeg kun mangler ca. 2,5 år. Måske ville det være klogest at gøre studiet færdigt, så jeg altid har den mulighed. Omvendt skal jeg også gennem KBU bagefter, hvis jeg vil arbejde som læge, og det er mange år at bruge på noget, jeg måske aldrig kommer til at arbejde med. Desuden er det en lidt hård branche, hvis ikke man brænder 100% for det.

Jeg er godt nok i tvivl og bange for at træffe det forkerte valg. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg søger væk fra medicin, fordi det rent faktisk ikke er den rigtige hylde for mig, eller om det “bare” er fordi, jeg synes stoffet er virkeligt svært, og fordi jeg bliver presset ud af min komfortzone. Og så er jeg bange for, at jeg som 40 årig (hvor man jo typisk er lidt mere komfortabel og “på plads” om læge) vil fortryde at havde valgt den mere kolde merkantile verden fremtid en karriere som læge, der alt andet lidt kommer med lidt mere menneskelig kontakt og mening.

Er der nogen, der har stået i en lignende situation eller har erfaringer med at skifte fra medicin til medicinalindustrien? Hvad ville I gøre i min situation?

Er der nogle læger/medicinstuderende herinde, der har erfaring med klinikophold på Slagelse Sygehus?

Jeg er netop flyttet “hjem” til byen og har egentlig tænkt at tage de fleste af kandidatens klinikophold på sygehusets afdelinger. Er der nogle af jer, der har været i klinik på sygehuset og måske har lyst til at dele ud af jeres erfaringer? Hvor strikse er de med fravær? Hvor lange er dagene? Hvor god en oplevelse har det været?

Hej alle,
Jeg går på 1. semester af kandidaten i Webkommunikationsdesign, og jeg er lidt nysgerrig på, hvordan andre får studie og relevant studiejob til at hænge sammen.

Efter en længere og ret frustrerende jobsøgning efter min bachelor i International Sales valgte jeg at læse videre på kandidaten, blandt andet med et ønske om at finde et relevant studiejob og få noget praktisk erfaring inden for mit fagområde, mens jeg studerer.

Nu har jeg faktisk fået tilbudt et rigtig godt studiejob, som er direkte relevant for min uddannelse, men problemet er, at jeg næsten ikke kan se, hvordan jeg skal få det til at hænge sammen med undervisningen.

Vi har undervisning mandag til torsdag, typisk fra kl. 10 eller 12 til kl. 14 eller 16. De fleste arbejdspladser har almindelige arbejdstider fra kl. 8-16, og jobbet kræver omkring 15 timer om ugen. Det betyder i praksis, at jeg bliver nødt til at misse undervisning for at kunne arbejde.
Jeg skrev til studieledelsen for at høre, om der var nogen muligheder eller løsninger, men fik at vide, at uddannelsen er et fuldtidsstudie, og at man derfor ikke kan forvente undervisningsfri dage til studiejob.

Det forstår jeg selvfølgelig godt, men jeg undrer mig stadig over, hvordan man så forventes at opbygge relevant erhvervserfaring under studiet.

Hvordan gør I andre det? Arbejder I ved siden af kandidaten uden at misse undervisning, eller er det normalt at være nødt til at prioritere det ene frem for det andet?

Jeg synes, det er lidt paradoksalt, hvis man endelig finder et relevant studiejob, som kan styrke ens muligheder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, men at skemaet gør det næsten umuligt at passe jobbet ved siden af studiet.

Hej med jer
Min kæreste og jeg (begge 26) overvejer kraftigt snart at få børn. Jeg læser dog psykologi på 1 semester. Jeg er meget glad for min klasse og studiegruppe. - og kan næsten ikke nænne ikke at skulle færdiggøre med dem. Jeg vil også gerne have en god studiegruppe at skrive bachelor med.

Og hvis jeg først starter på det “nye hold”, er der så nogle der vil skrive bachelor opgave med en nybagt mor?
Ellers kunne man også vente mellem bachelor og kandidat?
Har nogle af jer fået børn under studie? Hvad synes i om det?

❤️
Jeg står virkelig i et dilemma omkring, hvilken uddannelse jeg skal vælge, og håber, at nogen herinde måske har nogle gode råd eller erfaringer, de vil dele. 🥹
Jeg har altid haft en stor drøm om at læse jura, men mit snit ligger desværre kun på 5. Jeg ved godt, at kvote 2 er en mulighed, men jeg har hørt, at det skulle være utrolig svært at komme ind den vej. Samtidig har jeg hørt om flere nyuddannede jurister, der har haft svært ved at finde arbejde, og med AI’s udvikling bliver jeg endnu mere usikker på fremtiden.
Jeg er heller ikke særlig stærk i matematik, fysik, kemi og den slags fag, hvilket gør det endnu sværere at finde ud af, hvilken retning jeg skal gå.
Tidligere læste jeg data- og kommunikationsuddannelsen med retning mod IT-supporter, fordi jeg egentlig godt kunne tænke mig et arbejde, hvor jeg ikke nødvendigvis skal have konstant kundekontakt, med mere remote fordi jeg elsker rejse, og godt gad bo i et andet land på et tidspunkt. Jeg har nemlig et job, hvor jeg står ved kassen, og jeg er efterhånden blevet ret træt af at føle mig som en robot, der gentager de samme sætninger dagen lang. 😭
Desværre var min lærer på IT-uddannelsen syg stort set hele forløbet, så jeg stod med ansvaret for at lære det meste selv. Det var virkelig svært, især når man er helt ny inden for området. Jeg endte derfor med at droppe ud, selvom jeg faktisk havde været så heldig at få en læreplads efter kun to dage.
En del af mig har stadig virkelig lyst til at starte på IT-supporteruddannelsen igen og måske senere videreuddanne mig inden for IT-infrastruktur. Men jeg er nervøs for, om mine manglende matematiske evner bliver en hindring, og samtidig fylder tankerne om AI og fremtidige jobmuligheder rigtig meget.
Jeg har derfor også overvejet socialrådgiveruddannelsen, da jeg interesserer mig meget for lovgivning og det juridiske område. Men jeg ved simpelthen ikke, om det er den rigtige vej for mig.
Jeg føler mig ærligt talt ret fortabt lige nu. Jeg vil så gerne finde en uddannelse, som interesserer mig, men som samtidig giver gode fremtidsmuligheder og jobsikkerhed.
Er der nogen, der har stået i en lignende situation? Eller nogen, der læser jura, IT-supporter eller socialrådgiver, som vil dele deres erfaringer?
Jeg vil virkelig sætte pris på alle råd og anbefalinger. ❤️🥹

Hej alle

Jeg har en del nervøsitet i kroppen over at skulle blive færdiguddannet jurist om lidt. Jeg har selvfølgelig lært en hel masse igennem min studietid, og synes egentlig jeg har klaret mig okay med et snit på 7,6 på bacheloren.

På trods af dette kan jeg ikke slippe følelsen af, at jeg ikke er så god, som der forventes fra arbejdsgivere, når jeg støder på diverse jobopslag. Jeg føler, at jeg glemmer alt viden, så snart jeg kommer ud fra eksamenslokalet. Det gør mig utrolig nervøs, for at jeg kan varetage en fuldtidsstilling, og leve op til forventningerne. Er disse tanker normale at have, når man bliver færdiguddannet?? Har i stået i sammme situation?

Jeg studerer lige nu medievidenskab på 3. Semester og er simpelthen så i tvivl om jeg er på rette hylde😅

Det første år er gået meget fint, men der har gennem året været denne tvivl der ligger og kalder.

Jeg interesserer mig for kunst, kultur, formidling og klima.

Men jeg savner at skabe, da det er en meget teoretisk uddannelse her i Aarhus.

Er der nogen der har foreslag til andre uddannelser (som jeg måske ikke har hørt om) eller andre råd.

Jeg har derudover fået en plads på journalist på DMJX.

Hi, I am new to Reddit and was advised to ask this question here by someone on r/Danish. I apologize if this is the wrong place for such a post.

I am looking for a book called "Australasian Chalcidoidea (Hymenoptera)" written by Zdenek Boucek with the ISBN number 9780851986074.

This book is stated by WorldCat to be in the Danish Royal Library. If there's any student with access to this library, please let me know. I really urgently need this book.

I myself cannot access it as I am a private individual living in Asia. That's why I'm consulting this subreddit. I do not have "MITId" nor am I affiliated with any other European country, which means I have no access to the Danish Royal Library myself. This also makes receiving a physical copy a highly unlikely task.

If anyone has any news, please let me know through direct messages, and I can give you details on what I seek from the text. It means a ton.

Jeg startede i sommers på statskundskab, og jeg har ikke læst pensum i over en måned eller taget til undervisning, da jeg mere eller mindre er blevet udbrændt igen. (Jeg studerede medicin for et år siden, og droppede også ud, da jeg gik ned med stress, og studiet ikke var for mig). Jeg troede jeg var klar igen, men jeg kan oprigtigt ikke indlære noget lige nu. Jeg ved mine muligheder er, at jeg enten kører deltidsordning på studiet, eller også dropper jeg fuldkommen ud, da det ikke er realistisk for mig at tage til alle eksamenerne, da jeg er så bagud, og ikke har det mentale overskud. Sagen er den, at hvis jeg droppede ud, så ved jeg ikke hvad jeg skulle, og jeg ved at mine forældre ville have det så stramt med det, igen igen, så jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke engang, om jeg nogensinde kommer til at kunne studere igen, fordi jeg bare ikke kan klare presset. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg droppe ud, skal jeg søge noget nyt til sommer eller noget helt tredje? Jeg er så lost (Jeg er 21)

Hej alle! Er der nogen af jer, der har været på udveksling til New York University i forbindelse med jeres studier på KU? Vil I fortælle om ansøgningsprocessen, herunder det gennemsnit, I kom ind med, og hvordan oplevelsen generelt var?

hvorfor er arbejdsløsheden for produktionsingeniør fra VIA højere end fra på DTU?

Hej DKstudie,

For snart to uger siden forsvarede jeg mit speciale på CBS.

Mit speciale har været længe undervejs, og jeg var både stolt og meget glad op til mit forsvar. Efterfølgende har jeg imidlertid bare været ked af det. Som i virkelig ked af det. Ked af det over bedømmelsen og desuden ked af det over at være blevet ydmyget af en censor, som tog mig, mit forsvar og min opgave meget lidt seriøst. Jeg sidder tilbage med følelsen af at have fejlet gevaldigt.

Det sidstnævnte er egentlig irrelevant for mit opslag, men sagen er den, at jeg er uenig i bedømmelsen og overvejer at klage. Objektivt set synes jeg, at bedømmelsen er for hård, og at jeg i langt højere grad opfylder læringsmålene, end karakteren afspejler. Så objektiv, som jeg nu kan være. Derfor ved jeg heller ikke, om jeg tør sende en klage. For tænk nu, hvis jeg er for biased og for følelsesmæssigt involveret til at kunne vurdere det ordentligt?

De større opgaver og projekter på både bacheloren og kandidaten har været dem, hvor jeg har præsteret allerbedst gennem de seneste fem år. Jeg er blevet god til at skrive de store akademiske opgaver. Eller, det troede jeg. Men derfor kommer det også meget bag på mig, at mit speciale nu skulle være på et så meget lavere fagligt niveau. Jeg var og er bevidst om mit speciales svagheder, hvilket jeg også selv præsenterede til mit forsvar. Men selv, trods svaghederne, vil jeg mene at karakteren ikke er retvisende.

Fristen for at klage er allerede i morgen aften. Derfor tænkte jeg på, om der mon findes en tidligere censor, en underviser fra CBS eller en anden med erfaring i at bedømme kandidatspecialer, som kunne have lyst og mulighed for at læse mit speciale igennem og give mig en ærlig, faglig vurdering?
Jeg leder ikke efter nogen, der nødvendigvis skal give mig ret. Jeg vil egentlig bare gerne vide, om der er noget om min uenighed, eller om jeg måske er helt på månen.

Jeg ved godt, at det er meget at bede om med så kort varsel, og at det er lidt af et long shot. Men jeg tænkte, at det var forsøget værd.

Tak for at læse med! God mandag!